onsdag den 24. oktober 2012

Breakfast of loosers

Ikke mine havregryn på dette billede, men nogle tilsvarende (der er fundet her: http://adhocmad.wordpress.com/category/morgenmad/page/5/)

6:00: Starter her til morgen dagen med en portion havregryn med mælk og bananskiver. Det er formentlig et halvt års tid siden det sidst er sket. Standarden er jo blevet bacon, æg, makrel, mandler og avocado i den blanding der nu lige passer. Det bliver spændende at se hvorda dagen spænder af, og om der kan mærkes forskel.

8:00: Som udgangspunkt sidder jeg nu, to timer efter morgenmaden, og føler mig oppustet og moderat sært tilpads i kroppen. Det er bemærkelsesværdigt at selvom en relativt paleo-agtig diæt ikke umiddelbart gør sig bemærket i en mærkbar forbedring, så kan man straks mærke hvor stor en forskel det har gjort når man afviger fra den og 'vender tilbage' til ens krops tidligere funktionsniveau med op- og nedture i blodsukkeret, urolig mave, koncentrationsbesvær osv. osv. osv.

10:00: Er gnavende sulten nu. Bemærkelsesværdigt fordi mængden jeg satte til livs til morgen var den samme som normalt. Koncentrationen fejler dog ikke noget.

11:30: Endelig en mulighed for at få hældt noget ordentlig brændstof på tanken.

Jeg gør det aldrig mere.

Ingen kommentarer: