Paleolithic Diet

Paleolithic diet betyder ordret stenalder-diæt hvilket refererer til en kost sammensat på samme måde som den vores forfædre i jæger-samler samfundet levede af, hvilket vil sige primært bær, nødder, rødder, bladgrønt, kød og fisk. Og dermed altså ikke korn- og mælkeprodukter, salt, bearbejdet fedt og raffineret sukker som er opstået med landbruget og fødevarindustrien.

Men hvorfor skal vi egentlig overhovedet spise som stenaldermennesker, når nu vi i dag har så mange andre lækre alternativer fra bl.a. agerbrug og fødevareindustrien?

Jo, hvis man kigger på menneskekroppen igennem Darwins øjne, så er den en (næsten) perfekt organisme der konstant udvikler sig og som har tilpasset sig til leveomstændighederne igennem utallige generationer af mikroskopiske mutationer, som over tid har givet os den krop vi alle sammen har i dag. Stenalderen strækker sig fra ca. 2,5 mio. år f.kr. (markeret af at menneskeaben lærer at fremstille og bruge værktøjer) til ca. 10.000 år f.kr. (markeret af overgangen til landbrugssamfundet).

Det betyder at menneskekroppen har være ”under udvikling” i ca. 2,5 mio. år, hvoraf kun 10.000 år (eller 0,4% af tiden) har været med landbrugsprodukter i diæten og kun 50 år har været med fødevareindustri og –kemi i diæten. Set i det perspektiv giver det jo supergod mening at at vores krop slet ikke er i stand til at leve ordentligt af den diæt vi bliver tilbudt i dag som i vid udstrækning er baseret på hvedemel, behandlet fedt, raffineret sukker og tilsætningsstoffer.

Det her sker, når vi indtager fødevarer med...

Hvedemel og andre fine mel-typer: Kornet er under fremstillingen blevet frigjort af sin skal (som ellers indeholder en masse fibre) er malet til meget fine bestanddele (simple kulhydrater) der er meget nemme for kroppen at fordøje og optage. Derfor får vi en hurtig stigning i blodsukkeret, som dermed ryger over det nødvendige niveau, og vi føler os almindeligt friske og ganske veloplagte. Umiddelbart efter stigningen reagerer bugspytkirtlen på det forhøjede blodsukker og producerer insulin, der har til hensigt at regulere blodsukkeret til det ønskede niveau. Men da stigningen i blodsukker er hurtigere end hvad insulinen kan regulere produceres der for meget insulin, hvilket bevirker at blodsukkeret efter ca 25-30 minutter ender under det nødvendige niveau. Dette reagerer kroppen på ved at forlange mere blodsukker, og her opstår trangen til en lille bid, til noget sødt. Den lille sult vi ofte føler en times tid efter morgenmaden er altså sjældent sult (og dermed ikke et behov for mere energi), men et 'fejlsignal' fra kroppen der TROR den er sulten, fordi den ikke er indrettet til at håndtere hurtigt optagne kulhydrater. Derfor: spis kun fuldkorn og i begrænsede mængder.

Sukker: Der er sukker i rigtigt mange fødevarer, både frugt, brød, færdigretter er især slemme og selvfølgelig alle søde sager, så som kager, slik og chokolade. Sukkeret er superrafinerede kulhydrater der er så simple at de kan optages direkte af kroppen. Det giver et kæmpe hop i blodsukkeret og dermed en endnu mere voldsom insulinreaktion og en større nedtur bagefter, med en endnu større trang efter søde sager til følge.

Disse udsving i blodsukkeret er meget svære at udglatte hvis først de er startet, så den første skefuld sukker i kaffen til morgenmaden kan sagtens være den, der giver dig løbende trang til søde sager resten af dagen. Tænk over det og få en langt bedre dag!

Stenalder-dæeten er ikke en slankekur eller en lav-kaloriediæt (som fx Atkins-kuren), men derimod et fødevareparadigme, det kan være med til at forebygge en lang række livsstilssygdomme, så som sukkersyge, hjerte/kar-sygdomme og kræft.

Denne blog benytter sig i udstrakt grad af dette paradigme i de forslag og opskrifter jeg vælger at bringe, men som med alt andet her i livet anbefales moderation og balance i diæten, da visse forskningsresultater indikerer at en ensidet stenalderdiæt bl.a. kan medføre mangel på clacium.