onsdag den 2. februar 2011

Morgenmåltidet er dagens vigtigste!

Morgenmåltidet er dagens vigtigste fordi det er her vi bestemmer hvordan kroppen skal opføre sig resten af dagen.

Hvis vi starter dagen med en portion Kellogg's et-eller-andet-sukkerholdigt-bras (stort set ALLE Kellogg's produkter er pakket med raffineret sukker) giver vi kroppen et chok fordi alt sukkeret optages meget hurtigt og sætter gang en overreaktion i blodsukkerreguleringen. Det betyder at vi er friske og fulde af energi ca. 30-60 minutter efter indtagelse af morgenmaden, men derefter kommer kroppens modreaktion, hvor den sænker blodsukkeret alt for meget, og vi føler trang til noget sødt for at genoprette blodsukkeret. Hvis vi følger denne trang sætter vi for alvor gang i en blodsukker-rutsjebanetur som vil fortsætte hele dagen, hvor vi løbende vil føle en lille lækkersult selvom kroppen for længst har fået al den energi der er brug for.

Hvis vi derimod spiser et morgenmåltid med komplekse kulhydrater og masser af kostfibre frigives kulhydraterne langsomt til kroppen over de efterfølgende timer. Denne langsomme frigivelse af sukkeret til blodet kan kroppen sagtens håndtere, og vi føler en behagelig mæthed i 3-4 timer inden det bliver tid til frokost. Og ingen lækkersult!

Gode kilder til kostfibre om morgenen:
Havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød eller -boller. Hertil frugt eller magert kødpålæg.

Hav en go' dag! Fordi du bliver hvad du spiser :)

Ingen kommentarer: