fredag den 29. april 2011

Nyt benchmark program

Så er der uploadet nyt benchmark træningsprogram, denne gang et som kan laves stort set hvor som helst, da det udelukkende består af øvelser hvor kun kropsvægten udgør belastningen.

Se programmet her.

Det er blevet sommer, så tag og kom ud i naturen med træningen :-)

søndag den 10. april 2011

Krigerens frokostpizza


Inspireret af en weekendtur til Rom og ikke mindst det sublime romerske køkken har jeg lavet denne nemme, lækre og billige frokostudgave af en af italienernes yndlingsretter: pizzaen.

Min version bruger en ubagt bund købt i Netto, da det er for omsfangsrigt at slå en dej op til frokost. Desuden er den uden ost og i det hele taget supersimpel og sund.

Ingredienser:
1/2 ubagt pizzabund (købes fx i Netto)

Tomatsovs:
200 g cherrytomater
1/2 løg
1 fed hvidløg
Salt og peber

Fyld:
100 g hakket oksekød
1 rød peber
100 g halverede champignon

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på den højeste indstilling (omkring 300 grader). Rul den halve pizzabund ud til dobbelt størrelse med en kagerulle (sørg for at have rigeligt mel på både bord og dej, så den ikke sætter sig fast). Blend ingredienserne til tomatsovsen med en stavblender og smør et tyndt lag ud over hele pizzabunden. Fordel fyldet jævnt over hele pizzaen. Smid den på en plade der er opvarmet i ovnen og giv pizzaen 10 minutter til den er flot brun på skorpen og kødet er gennemstegt.

Velbekomme... Fordi du bliver hvad du spiser!

Supernem hjemmelavet ketchup



Tomatketchup klæder langt de fleste retter vil mange nok sige og det må jeg indrømme at jeg er HELT enig i. Jeg har dog i lang til været træt af det høje indhold af raffineret sukker og andre tilsætningsstoffer i de ellers velsmagende varianter fra bl.a. Heinz og Beauvais.

Derfor har jeg lavet denne opskrift på hjemmelavet ketchup som er supernemt at lave og smager SUPERGODT.

Ingredienser:
1 kg tomater
3 æbler
2 løg
1/2 dl eddike
1,5 tsk flydende Hermesetas sødemiddel
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt anis
salt og peber
(chilipulver hvis du lyster)



Fremgangsmåde:
Hak tomater, læg og æble groft og put alle ingredienser i en gryde på lavt blus. Få blandingen op at koge og lad den simre i 45-60 minutter. Derefter afkøles det og og blendes til pure med en stavblender.

Hæld ketchuppen over på et sterilt patentglas, lad det køle af og vupti, så er der ketchup til en hel måned.

Kanongodt alternativ til fabriksketchup udelukkende bestående af det vi putter i. Fordi du bliver hvad du spiser!