torsdag den 7. juni 2012

Paleo brød - meganemt

Fik denne opskrift (fra Politiken.dk) fra en kammerat, og kan konstatere at den lever fuldt ud op til hvad den lover. Et brød helt og aldeles uden mel, som endda er super velsmagende.

Brødet består udelukkende af kerner, nødder, lidt salt og æg som bindemiddel.
Ingredienser til et brød

100 g mandler
100 g valnødder
100 g græskarkerner

100 g solsikkekerner

100 g hørfrø

100 g sesamfrø

5 æg

1 dl olie

1-2 tsk. salt

Sådan gør du

Hak mandler og valnødder groft med en kniv. Bland alle ingredienser sammen, kom massen i en smurt form - gerne en silikoneform. 
Bages 1 time ved 160 grader i en forvarmet ovn.

Det kræver ikke en bachelor-grad i human ernæring for at regne ud at energitætheden i det her brød er ret høj, så man skal nok ikke æde et halvt om dagen. Det er dog pakket med gode fedtsyrer og en del protein som kroppen vil være dig YDERST taknemmelig for på vejen mod bedre performance.

Velbekomme! Krigermad - fordi du bliver hvad du spiser.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ser lækkert ud...hvor lang tid kan det holde sig??
Og hvordan opbevare man det bedst??

Unknown sagde ...

Har lige bagt et her brød efter din opskrift.. og det blev bare mums... Der kommet helt sikkert en version på min blog senere!
Jeg skal selvfølgelig nok linke til din blog når det kommer online :)

Mange hilsner
Mette
fra
Min low carb blog senere!

Unknown sagde ...

Husk at blend hørfrøene, da de ellers ikke bliver optaget af tarmene. De ryger bare igennem og det er der jo ingen fidus i ;)

Unknown sagde ...

Bliver hørfrøene da ikke knækket når man tygger dem ?