fredag den 4. februar 2011

Kriger tunmousse

Tun i vand er en fremragende kilde til mager protein, men det kan nemt blive lidt tørt at spise for sig selv. Denne fantastiske tunmousse er let at lave og indeholder desuden masser af SUNDE fedtsyrer når man bruger avocado og cherrytomater i stedet for mayonnaise eller creme fraiche.

Avocado og cherrytomater giver en lækker, sund creme til tun-moussen
Ingedienser:
½ avocado
6-10 cherrytomater
½ fed hvidløg
Salt og peber
1 ds. tun i vand (drænet)

Fremgangsmåde:
Smid avocado, cherrytomater, hvidløg, salt og peber i en food processor og kør det til en helt glat creme (1-2 minutter). Put det over i en skål og rør tunen i. Et voila! Supersund tunmousse der smager fantastisk.

Krigermad - Fordi du bliver hvad du spiser!

Ingen kommentarer: